Vi lever i en verden, hvor det er så normalt at lave tidsplaner for alt, at vi kan være fuldstændig blinde for absurditeten i at planlægge os ud af livet. Nogle ting er mere lige til at gå til, og det er klart, at jo mere vi mestrer noget, jo bedre erfaring har vi med, hvor lang tid sådan noget tager. Og så tager man nemt denne tilgang med sig i selv helt nye bedrifter og sætter straks sine nye mål på tid. En klassisk rookie mistake*, hvor man som f.eks helt grøn iværksætter laver en forretningsplan for blot at erfare, at markedet reagerer helt anderledes end forventet. Man løber ind i problemstillinger, man som uerfaren umuligt havde kunnet tage højde for alene. Man kan gætte, håbe og knokle sig til meget. Og så kan man springe noget af kaosset over ved at alliere sig med én med større erfaring og realistiske forventninger. Det er ofte helt samme scenarie, jeg er vidne til, når kursister, på egentlig alle niveauer, vånder sig over deres skridende tidsplan. Den tidsplan, de helt alene, uerfarne og urealistiske har lagt for sig selv og deres italienskkundskaber. Og hver eneste gang kommer de til undervisning og må erkende, at de ikke havde nået halvdelen af dét, de havde sat sig for. Hele planen skrider, og det er enormt frustrerende, fordi man jo forlængst burde være i mål. Måske kender du det selv? Det har i årtier været socialt værdsat at have mål og lave planer herfor, så hvis du kender det, siger det mere noget om vores samfund, end om dig. Men for at ændre på den negative spiral det jo er, altid at føle sig håbløst bagud, foreslår jeg i stedet at kortlægge det, vi kan kalde sproglige milepæle, som er beroligende at navigere efter og vide er der og så ellers læne sig op ad kaptajnen, der kender vejen dertil, og altid sejler efter forholdene. En god underviser vil nemlig sørge for, at du er med og først sejle videre, når tiden er til det. Lad tiden være. Overlad planen til din underviser i forvisning om, at du er på rette vej, i rette tid. Lad dit sprog udvikle over tid og på et tidspunkt i tid vil du kunne se tilbage på din sprogligt tilbagelagte distance og først dér med sikkerhed kunne svare på, hvor land tid det skulle tage for dig at nå derhen, du gerne ville være allerede i starten. Kun ved ikke at skulle nå det, når du det faktisk.
* “A basic mistake, like one that a person with no experience of an activity would make.” – Cambridge Dictionary