Hvad er nu dét? jo, når noget skal kommunikeres ud, kræves en afsender med et budskab til én eller flere modtagere. Det væsentlige for vellykket kommunikation er naturligvis, at modtager afkoder budskabet korrekt. Forkert afkodning skyldes elementer af støj, som afsender kan lære at eliminere for at optimere kommunikationen. Dette er den klassiske kommunikationsmodel, som mange vil være bekendt med.
I min, udvidede kommunikationsmodel foregår det hele indeni det enkelte menneske. Og det er særligt møntet på den personlige indlæringsproces, hvor vi stiller os selv spørgsmål, dvs. hvor kommunikationen kommunikeres ind i stedet for ud. Jeg kalder den “Individuel tovejskommunikation”. Og hvem er så de indre aktører, når vi kommunikerer med os selv? Det er vores intellekt og vores sanser. Hjerne og hjerte. I indlæringsprocessen begynder vi ofte at stille os selv spørgsmål, når der er et eller andet uspecifikt, vi ikke forstår og ikke kan tænke os til. En uspecifik udfordring, der ikke har en specifik løsning. Dét vil for de fleste give anledning til at begynde at bryde sin hjerne for at finde svar. Men derfra kan vi aldrig finde løsningen. Man kan tænke sig til meget – men ikke alt! For ved uspecifikke udfordringer må vi starte med sanserne og stoppe op ved de kropslige oplevelser og sansninger, der foregår, når vi står midt i udfordringen. Trykke på en slags pauseknap mens det står på, hvor vi kan registrere, hvad vi mærker og derefter så inddrage intellektet til at reflektere og stille de rette spørgsmål til følelserne, der lag efter lag vil gøre det uspecifikke specifikt og i sidste ende eliminere dem. Med andre ord er hjertet – som jo repræsenterer følelserne – afsender for et budskab til din hjerne. For mange er der utrolig meget støj på denne linje, fordi de ikke er vant med at lytte til hjertet. Det vil i praksis være dér, hvor du oplever ikke at kunne knække koden! Fordi du ikke er klar over, at hjertet indgår i koden. Så du må altså øve dig i at afkode dit hjertes budskaber, dine følelser, for at optimere den individuelle tovejskommunikation mellem hjerte og hjerne.
Problemløsningsmetoden ved ubevidste udfordringer ved indlæring kan altså defineres som: “Det gode samspil og den uhindrede tovejskommunikation mellem hjerte og hjerne”.
