Vi kan sammenholde kemiens svars på grundstoffernes opbygning med grammatikkens svar på sprogets grundstof, som er verbet. Begge systemer består af perioder og grupper: for verbets vedkommende kunne vi kalde perioder for verbalbøjninger i tid og modus og grupper for verbalkategorier, som kan være regelmæssige og uregelmæssige. Og begge systemer er fundamentet for henholdsvis de kemiske videnskaber og de grammatiske videnskaber.
Ligesom klassifikationen af de 118 grundstoffer bringer orden og overblik, ligeså gør et fyldetsgørende verbalbøjningssystem det over de på italiensk 48 verbalbøjningsmuligheder af hvert enkelt verbum, idet de udover tid og modus omfatter person og tal.
Som italienskstuderende kan det – på alle niveauer – være lidt svært at rumme dette omfang. Til gengæld forsøger jeg altid at opmuntre med, at når noget er systematisk, er svaret også altid til at finde. Sådan forholder det sig nemlig ikke for en udlænding, der skal lære dansk. Dansk har langt færre verbalbøjningsmuligheder – alene af den grund, at vi ikke bøjer i person og tal og instinktivt inddrager fx adverbier for at kompensere for de i forhold til latinske sprog manglende verbaltider. Og det findes ikke i noget system, så det kan man som studerende ikke ‘bare’ finde.
Når nu vi så er så heldige på italiensk at have et stort nedskrevet system, så er min appel til dig at lave din egen planche af udvalgte verber i alle former og hænge op på din væg – i lighed med det periodiske system i kemilokalet. Når systemer blæses op i dimension, bliver vi tit i stand til at afkode mønstre og slægtsskaber – ligesom excentriske hjerner, der gennem tiden er brugt til at knække krypterede koder. Men kun når alt er med; det store billede. Og herfra kan vi altid regne os frem og tilbage til udgangspunktet, som er infinitiven: den rene grundform af verbet.
Lige så herligt nørdet, det kan være at have næsen i detaljen, lige så vigtigt er det for den store sammenhæng at bevæge sig op i overblikket og være sig sin platform bevidst: Hvor opererer jeg nu fra? En sund balance mellem oppe og nede er til alle tider anbefalelsesværdigt.