Det er helt almindeligt – og anses både for klogt og fornuftigt – at værne om de ting, man skatter højt.
Der er dem, der vælger helt at gemme deres værdigenstande væk i bankbokse på andre lokaliteter bag lås og slå og i skrin, der kun tages frem ved særlige lejligheder. Andre viser dem gerne frem bag udstillingsvinduer og stiller til skue i montrer. Mona Lisa er som bekendt bag glas og alarmer og forsikret til Himlen. Ja, vi betaler sågar for at opbevare vores værdigenstande. Det skal ikke være lige til at røve eller besudle og sætte plet på!
Når det kommer til de ting, vi ikke kan se, kan folk være anderledes uforsigtige med deres indres værdier. Vi lader folk komme helt tæt på vores drømme og idéer med deres domme, vurderinger og analyser. Vi giver dem direkte adgang til vores indre Mona Lisa. Værsågod at tage det det dyrebareste, jeg ejer!
Vi ignorerer helt det faktum, at det ikke er deres drøm men vores helt egen, værdifulde drøm.
En drøm der skaber i glæde i mig og ikke nødvendigvis i dig. Hvorfor skal vi have holdninger til dét? Hvad får nogen ud af at røve eller nedgøre andres idéer?
Når du er så heldig at have fundet din passion i livet – som i øvrigt ikke er alle forundt! – så er det altafgørende for dens overlevelse, at den bliver værnet om og taget alvorligt. Det er som at tænde et stearinlys, som du beskytter ved at sætte din hånd for flammen for at skærme den mod den vind, som andres udmeldinger, i overført betydning, er mod dit lys.
Det er klogt og fornuftigt at sætte et værn op om din passion. Find ud af hvordan og i hvilket omfang, det passer til dig at opbevare den, vise den frem og dele ud af den med folk, der vil værdsætte den og sætte pris på den; og hold den langt væk fra dem, der ikke forstår dens værdi.
Bær den og ær den og lad den kaste glans over dit liv som de kronjuveler, din passion er for dig.
