For tiden cirkulerer en masse reklamer for italienskundervisning hos forskellige instanser, der tror de lægger det ultimative trumfkort ved at skrive, at man bliver undervist af ‘ægte italienere’. I et land hvor sprog som størrelse ikke tillægges den store værdi, og hvor et enstemmigt Folketing i øvrigt ophæver translatørbeskikkelsen og dermed forestiller sig, at alle, der kan et sprog, også sagtens kan oversætte et juridisk bindende dokument, i et land hvor den uddannede fagperson tilintetgøres, JA, så forestiller man sig sikkert, at det er en kvalitet at blive undervist af en ‘ægte indfødt’. Men lad mig lige slå fast: Modersmålstillæringen foregår i den ubevidste babyhjerne. Formidling af et modersmål foregår i den professionelt uddannede voksenhjerne. I ingen som helst branche på Jordkloden kan du sætte lighedstegn mellem’ indfødt’ og ‘kvalitet’. Jeg selv skulle ikke nyde noget af blot at lære af en indfødt. Jeg vil ikke nærme mig noget med en ildtang, som ikke brænder af kvalitet. Jeg vil vide, at papirerne såvel som erfaringen og den konstante videreuddannelse er i top – og først derefter vil jeg se mig om efter alt, der kan supplere min indlæring ved fællesskaber med indfødte, så det indlærte kan praktiseres. Men som supplement! Har du nogensinde selv prøvet eller overværet den klassiske ‘rødgrød-med-fløde’-situation, hvor voksne personer seriøst prøver at lære og lære fra sig ved efterabning? Hvis formålet er et godt grin, er det jo både fint og sjovt – hvis formålet er indlæring, er det til grin… faktisk må jeg le. Har vi ikke alle haft professorer, der var vanvittigt dygtige og anerkendte, men som simpelthen ikke evnede at formidle deres stof? Jeg er klar over, at jeg ikke alene kan hæve danskernes tanker om sprogtilegnelse og -færdigheder, men en hævning af niveau skal der til. Og måske skal der bare tilstrækkeligt med dårlige sprogoplevelser til, før folk bliver åbne for erkendelsen af, at man ‘ikke bare lærer et sprog af en indfødt’ men at sprogundervisning, oversættelse, tolkning og voksenformidling er videnskabelige discipliner, man studerer på universiteter på linje med jura og økonomi og alt andet, hvis renommé er uomtvisteligt og indiskutabelt. Og så vil jeg til sidst smide mit trumfkort, som er kombinationen af at undervise i et af mine to modersmål og være uddannet lingvist. Og os er der flere af, så stil krav og pøjpøj med din undervisning.

Læs og hør også “Det to-sproglige trumfkort” og “At vælge sin italiensklærer”