Italienskundervisning referencer

“Det er en usædvanlig sprogoplevelse at gå til italiensk hos Laura Valesin. Mine italienskkundskaber er forøget med eksplosiv kraft, nærmest fra gang til gang, og Laura har været i stand til at give mig en stor glæde og betydelig energi i undervisningen. Samtidig har jeg overraskende nok gennem hende genbesøgt sprogenes kringelkroge, grammatik og latinske slægtskab, til stor fornøjelse i mit forfatterskab, hvor jeg nu ser med helt andre øjne på sproget og dets mange facetter. Laura udfører sin pædagogiske gerning med stor systematik, grundighed og tålmodighed.”

— Bjarne Hastrup, CEO, ÆldreSagen

“Italiensk er kunstens, madens og det glade menneskes sprog. Laura har igennem sit store engagement og kendskab til den italienske kultur netop vist mig dette i løbet af et intensivt kursus i Udenrigsministeriet på 100 timer. Jeg har fået en grundig basis i kulturforståelse, grammatik og konversation. Jeg er på vej til Rom, hvor jeg skal arbejde i halvandet år, og pga. Lauras kæmpe arbejde, føler jeg mig allerede godt tilpas i det italienske sprog og kultur. Jeg føler, jeg står med en god og solid nøgle til den italienske dør, der venter forude. En kæmpe tak til dig Laura for at have lært alt det og give mig blod på tanden for at lære mere.”

— Marc Dumas-Johansen, JPO FN, Rom

“Laura Valesin er fuldstændigt engageret i sin student! Altid smilende og venlig og med en klar plan for, hvad der er muligt på studentens niveau. Ugens lektioner er blandt ugens højdepunkter.“

— Uffe Ring-Petersen, Redaktionen, Ekstrabladet

“Laura er simpelthen den dygtigste og mest engagerede italiensklærer, jeg har haft. Hun har virkelig fået mig til at tale et bedre italiensk! Jeg havde brug for samtaletræning, og Laura har hjulpet mig godt videre. Hun er et meget venligt og sympatisk menneske, der er meget velforberedt til lektionerne og forstår at strukturere og udfylde undervisningstiden til fulde. Hun har en smuk udtale og et godt blik for, hvad eleven har brug for.”

— Birgit Busk, Skolelærer, Mosedeskolen

“Through Profesoressa Valesin’s course I was able to build a good foundation for learning good Italian, without any prior knowledge of the language. In the end, the speed of our progress in learning is of course up to each and every one of us, but what we often need is a good framework and the right kind of guidance. I was in a group of six people and Prof. Valesin was very good at identifying each student’s individual needs and making sure we all got the support we needed to develop.”

— Carl-Fredrik Teder, kandidatstuderende, CBS

“Jeg har med stor glæde gået til operaitaliensk hos Laura Valesin siden 2010. Laura er en utrolig kompetent pædagog, som har formået at åbne mine øjne for et helt andet italiensk end det, jeg havde forsøgt at lære hidtil. Jeg har lært en masse om fonetik og frem for alt har jeg lært, at der er noget, der hedder poetiske friheder, som giver sig udslag i elision, apokope, synkope og mange flere ord, jeg slet ikke kendte før mit kursus hos Laura. Vi har indtil nu gennemgået 9 af de store italienske operaer, og vi har leet og grædt os igennem de store arier. Jeg anbefaler alle, der er interesseret i italiensk opera at blive indført i denne fascinerende verden af Laura Valesin”

— Lars Balslev, Fødevarekonsulent og dyrlæge, om undervisning i operaitaliensk / www.balslevconsulting.dk

“La dolce vita og måske lidt af Il dolce far niente begynder her! Undervisningen forgår i et tilpasset tempo, der vil kunne tilfredsstille de fleste og har fokus på hurtig, praktisk anvendelse af sproget. Stemningen er familiær og ligetil, hvilket bidrager til frimodigheden til at anvende det nye sprog, og til at forsøge sig med endnu nyt materiale.”

— Kim Storm, Business Consultant, itmc soft ltd

“Laura Valesin er en yderst kompetent underviser. Hun formår at gøre undervisningen spændende og levende, selv når der skal arbejdes med alle de grammatiske regler, som jeg ellers er meget utålmodig overfor. Jeg står derfor godt rustet allerede nu, og glæder mig til det videre forløb, hvor samtalerne flyder mere og mere frit. Laura ejer desuden charme og medmenneskelighed, og kan afvæbne enhver frustration, så man føler sig godt tilpas, og kan gå inspireret fra hver eneste undervisningslektion.”

— Dorthe Elsebet, Operasanger og voicecoach www.voicecoach.dk

“Lauras undervisning er veltilrettelagt og struktureret, krydret med gode udtryk og italiensk kultur. Vi har på holdet langsomt men sikkert bevæget os fra begynderstadiet til nu at have gennemgået hovedstrukturerne i den italienske grammatik. Vokabulariet er samtidigt udvidet tilsvarende og begge dele uden, at man har følt sig forstoppet. Drevet af et sødt smil og ens egen samvittighed. Således udrustet til at udfordre det italienske i ferien, således er også nysgerrigheden bevaret for fortsat at lære flere af de mange nuancer i sproget.”

— Gustav Von Rosen, Godsejer www.rudbjergaard.dk

”Brænder du for at lære italiensk og få en grundig indførelse i landet og dets kultur, så finder du ikke noget bedre sted at få det, end hos Laura. Hendes undervisning er inspirerende og underholdende og samtidig meget detaljeorienteret og struktureret. Lauras italienske aner fornægter sig ikke, og hendes kærlighed til og store indsigt i landet og sproget fornemmes tydeligt i hendes undervisning. Jeg kan kun på det varmeste anbefale Laura og hendes kurser til alle, som gerne vil mestre det italienske sprog.”

— Tina Fugl, Seniorkonsulent, Nykredit

“Jeg har konsulteret Laura udfra et stort personligt ønske om at lære det italienske sprog; med alle dets detaljer og finesser helt fra bunden. Jeg må sige, at timerne er en kæmpe fornøjelse fra start til slut, og Laura er indbegrebet af “det italienske”. Der er aldrig nogen vaklen eller usikkerhed at spore i hendes undervisning! En ekstrem professionalisme samt et eminent overblik gør, at man på charmerende og tryggeste vis kommer igennem de vigtigste facetter af det italienske sprog.”

— Andreas Orlowitz, Violinist, CPH Philharmonic

“Igennem et halvt år har jeg fulgt et individuelt undervisningsforløb hos Laura. Undervisningen her er ikke blot en tør gennemgang af grammatik, men også en indføring i italiensk politik, litteratur, musik og kunst. Konversation og udtale indøves pædagogisk og humørfyldt på grundlag af tekster, som er afstemt til ens niveau. Der er et stykke vej endnu, men mit italienske er på få måneder blevet markant forbedret takket være Lauras kompetente undervisning.”

— Michael Budtz, Advokat, Kromann Reumert

“Kære Laura, 1000 tak for dig. Du er en fantastisk dygtig og inspirerende kvinde, underviser og coach. Du formår meget hurtigt at fornemme, hvor man er, og hvad der er brug for og målretter undervisningen derefter. Noget jeg også har haft meget glæde af er dine blogindlæg og lydfiler, som har ramt hver gang. Man kan forkæle sig selv med mange ting, men det bedste jeg har forkælet mig selv med, har været at gå til italiensk hos dig! Jeg kan derfor kun varmt anbefale andre, der vil forkæle sig selv og sit italienske, at komme ind til dig.”

— Dorte Asp, Hillerød Kommune

“Jeg har taget et intensivt 15 timers begynderkursus hos Italiensk Sprogcoaching v/Laura Valesin.Laura har med sin entusiasme og store viden om både italiensk og dets udtale givet mig et bundsolidt og godt sprogligt grundlag. Dels til at klare sig på en rejse til Italien og dels til at arbejde videre med det italienske på. Specielt hvis man selv investerer et par timers hjemmearbejde forud for hver lektion – som jeg gjorde – kan man nå rigtig langt med 15 timers undervisning.Jeg kan varmt anbefale såvel Italiensk Sprogcoaching som Laura Valesin til alle, som vil udvide deres sprogkundskaber med det italienske. Grazie mille Laura!”

— Maiken Larsen, Financial Controller hos SG Nordic

”Laura Valesin er en yderst kompetent underviser. Vi er et midaldrende ægtepar, som ønsker at lære Italiensk. Vi er nybegyndere og vores indlæring går lidt langsomt, men her har Laura stor tålmodighed og gentager gerne. Hun fanger os på det niveau, vi er på grammatisk. Hun tilrettelægger undervisningen og alt efter os. Undervisningen er spændende og levende, og vi glæder os altid til den. Laura har charme og medmenneskelighed og kan afvæbne enhver frustration, så man føler sig godt tilpas. Vi forlader altid undervisningen i godt humør. ”

— Arne Kjær og Lotte Aaskilde, Managing Director og Teknisk tegner hos PTFE Engineering A/S

“Jeg vil gerne sige mange tak for din undervisning Laura – den er af super kvalitet, og du er meget skarp til at lære mig lige præcis dét, jeg har brug for!”

— Eduardo Munoz, Numerical Software Developer, DHI

“Cara Laura, jeg har været overordentligt tilfreds med timerne hos dig. Det har været meget inspirerende, og jeg har fået et stort skub og meget mod på at gå videre.”

— Ulla Margarita Wicksell, pensionist

“Tak til Laura for et inspirerende forløb med en personlig undervisning, som i den grad bringer kursisten frem til en forståelse af ’systemerne’ bag det italienske sprog. Laura fornemmer dygtigt, hvor man er fagligt og målretter undervisningen, så den bliver effektiv – men samtidig gennemført i en utrolig afslappet og behagelig atmosfære. Det har været en kæmpe fornøjelse. Mine varmeste anbefalinger, Peter Mogensen”

— Peter Mogensen, Fonden Kraka

“Jeg har haft fornøjelsen af 10 intensive lektioner med Laura inden min flytning til Italien. Laura introducerede mig på en meget jordnær og forståelig måde for det italienske sprog, som jeg nu føler, jeg har et godt fundamenet til at gå i krig med at lære. Jeg kan give Laura mine bedste anbefalinger, uanset om du er helt nybegynder i sproget, som jeg selv er, eller er hjemmevant i det italienske sprog og bare vil have det pudset af.”

— Tina Hansen, Cocoplan

”Laura er en fantastisk inspirerende lærer og altid parat til opmuntring, selv når man føler sig langt nede på læringskurven…..Laura er super dygtig, og vi kan kun varmt anbefale Lauras undervisning og fantastisk smittende gå-på-mod. Tænk hvis alle undervisere var som Laura”

— Rina Jantzen, PA hos Unomedical og Per Kogut, CEO hos NNIT

“Jeg tog et kort, intensivt forløb hos Laura, fordi jeg skulle læse op på 5 kapitler for at være up-to-speed med det italienskhold, jeg skulle begynde på. Laura fandt lynhurtigt ind til, hvilken type elev jeg er; hvordan mine grammatiske evner er, hvor hurtigt jeg tager tingene ind, og derfor hvad der skulle lægges vægt på i kapitlerne - jeg havde nemlig kun få lektioner med Laura, før mit hold skulle starte. Et kort forløb med stor effekt!”

— Rikke Dam Wooller, Graphic Designer & Content/Film Editor hos DAMIT

"På basis af mine enkle tanker og skitser udformede du hurtigt et tiltrækkende forløb og medvirkede til høj motivation fra første dag. Vores udgangspunkt var operaitaliensk, men undervejs fandt vi ud af, at der med fordel kunne tilføjes flere elementer af udtalelære og grammatik - en mindre kursændring, som du ubesværet flettede ind i den oprindelige plan. Det har været mig et velkomment særkende ved din coaching, at du med præcision opfatter nuancerne i begge dine modersmål, således at jeg efter behov har kunnet formulere mig detaljeret på dansk i min søgen efter svar, samtidig med at du har givet mig forståelige og fyldestgørende korrektioner af mine italienske fraser.Jeg ser tilbage på et særdeles tilfredsstillende forløb præget af høj kvalitet, gennemført i en positiv og produktiv atmosfære, hvorfra jeg har kunnet hjemtage ny viden fra den uudtømmelige skatkiste af italiensk kultur."

— Poul Schaumburg-Müller, pensionist, musik- og sprogelsker

"Laura er en gudsbenådet underviser, der mestrer mange undervisningsformer. Og med sin tosprogede baggrund sikrer hun, at du lærer et korrekt og smukt italiensk, samtidig med at hun forstår, hvilke områder (fx grammatisk) der for en dansksproget kan være svære at forstå."

— Charlotte Borup Jensen, Senior Process Consultant hos Gjensidige

"Laura er hurtig til at afkode det sproglige niveau og har med de anviste metoder, bøger, fif og praktiske øvelser givet mig et andet og en bedre form for læring end et traditionelt undervisningsforløb! Jeg oplever, at mit sproglige fundament er styrket, og det har givet mig forøget motivation for at fortsætte min italienske vej."

— Pia Sylvester

"Laura var hurtig til at fange mit sproglige niveau i italiensk og tilrettelagde et forløb, hvor jeg følte mig fagligt udfordret. Hun er rigtig god til på sin egen uhøjtidelige facon at aftale læringsmål, undervise i metodik og foretage løbende evaluering af mit sproglige niveau og læringsproces således, at jeg altid har følt mig tryg i mit læringsforløb. Hun har løbende givet mig gode ord og vendinger, der er nemme at optage i mit ordforråd, men også givet idéer til, hvordan jeg selv kan tilegne mig relevante ord og vendinger. Med Laura som underviser bliver dét at lære italiensk en leg."

— Robert Jakobsen, landinspektør

"Jeg er meget glad for den sprogcoaching, jeg har fået hos dig. For det var dét, jeg ønskede, og det var virkelig dét, jeg fik: hjælp til selvhjælp. At du kan skelne mellem undervisning og coaching er formidabelt. Du er virkelig god til at ramme niveauet og bygge på den viden og kunnen, jeg kom med. Det sætter jeg stor pris på. På den måde kan enetimer godt betale sig. Stemningen, tonen og tilgangen er professionel og meget behagelig, og din smukke lejlighed og din venlighed gør det alt i alt til en super oplevelse med godt udbytte."

— Julie Henriques, afd.leder CLAVIS sprog & kompetence

"Jeg har altid gerne ville lære dét, som jeg betragter, som det smukkeste sprog i verden. Jeg er interesseret i det til mit erhverv, men også fordi jeg elsker landet, dets mange landskaber, byer, kultur, historie, litteratur, kunst, mad og især italienerne. Alle disse ting i en forbløffende mangfoldighed. Det har været svært at finde det passende koncept, der kunne passe ind i min hverdag, og som bød på den kvalitet, jeg havde behov for. Her har jeg fundet Italiensk Sprogcoaching, hvor jeg er sikret både erhvervssiden og den kulturelle side. At komme til italienskundervisning hos Laura er som at tage på halvanden times ferie i Italien 1 x om ugen – midt i København."

— Christian Baumann, Rising Assets ApS

"Jeg forstår allerede meget italiensk, da jeg har hørt sproget hele mit liv. Men at sammensætte en sætning og udtrykke den fuldstændig og korrekt er en helt anden sag for mig. Laura støttede mig, udover i den grammatiske lære, også i at forstå og tage hånd om min blokering pga. præstationsangst. Undervisningen blev derfor meget pædagogisk krydret med en mere legende tilgang til brugen af sproget. Lauras styrke er ikke kun hendes perfekte italiensk, men også hendes evne til at skræddersy en personlig undervisning til den enkeltes behov. Jeg får altid, ved hver eneste undervisningstime, en AHA-oplevelse med mig hjem. Mine bedste anbefalinger herfra."

— Daniela Fraser

”At have en veluddannet, to-sproget lærer er det absolut optimale, fordi man kan jonglere frit mellem de to sprog og deres kulturer. Hovedtemaet i vores samtaler har været baseret på Lauras geniale 'La dolce vita-koncept', som rummer essensen af den italienske kultur og italienernes enkle måde at leve på, og dét kan vi danskere lære meget af, davvero!  GRAZIE MILLE til super-dygtige og søde Laura for et spændende og utroligt givende privatforløb."

— Margrethe Brems

”Laura er én af de bedste undervisere, jeg nogensinde har haft. Hun husker små detaljer og er dybt engageret i, hvad ens egne drømme og ambitioner forbundet med Italien er, og hvordan hendes undervisning bedst kan understøtte dem. Laura lærer ikke kun sproget fra sig, men giver også en grundig indføring i italiensk kultur og historie, som har været meget betydningsfuldt at kende til som tilflytter i Italien. Laura er hjertevarm, tålmodig og meget grundig, og det er et trygt og nærværende undervisningsrum, hvor selv de mest idiosynkratiske grammatiske regler bliver forklaret på en måde, så man forstår og husker dem. Selv nu, hvor jeg bor i Italien, savner jeg muligheden for at snakke italiensk med Laura og den glæde, det er at lære et sprog at kende helt fra bunden. Jeg vil gerne give Laura min varmeste anbefaling."

— Christine Geneser, arkitektstuderende, Det Kongelige Akademi & Politecnico di Milano

”Kære Laura, Tak for nogle gode og effektive undervisningstimer, hvor vi kom vidt omkring religion, politik, bella e brutta figura og ikke mindst sprog på et højt plan. Udover den store fornøjelse at komme hos dig og nyde godt af din søde tilgang til livet og arbejdet, har jeg sandelig lært noget."

— Susan Moser, ejer af Moser & Moser ApS

”Laura har givet mig en grundig indføring i sprogets opbygning, så jeg føler mig sikker i at opbygge sætninger selv. Derudover fylder Laura godt på med viden om italiensk kultur og historie, som bare giver lyst til at lære landet og menneskene endnu bedre at kende. Tak for rigtig god undervisning!"

— Malene Herbert

”Vores forløb med Laura har været helt fantastisk. Vi rejser meget i Italien, men har i mange år manglet at kunne et tilstrækkeligt hverdagsitaliensk til rigtigt at opleve landet og dets fantastiske kultur, også herhjemme fra. Laura skræddersyede et første forløb til os med afsæt i de grundlæggende sproglige og grammatikalske principper, som man hurtigt bliver fortrolig med, og med masser af gode eksempler og interessante eksempler fra hverdagens situationer. Lauras tilgang er unik, fordi hun har et fokus på grammatik og principper, men også åbner en hel italienske verden for os med oplevelser, tanker og ideer. Nu er vi klar til næste fase, og vi glæder os."

— Familien Schultz-Jørgensen

”Efter flere år med undervisning i italiensk var jeg gået lidt i stå med grammatikken, men et par timers undervisning og ikke mindst Lauras bog har givet mig gejsten tilbage! Jeg tror på mig selv og glæder mig over alt dét, jeg kan og er i stand til at bruge, i stedet for at ærgre mig over alt dét jeg ikke kan (endnu). Jeg anbefaler varmt Lauras bog, filosofi om indlæring og ikke mindst undersvisning."

— Christian Bitz

”Sidste år besluttede jeg at få udvidet mit italienske ordforråd og få en bedre indsigt i italiensk kultur, konversation og normer for god adfærd. Jeg fik det hele opfyldt gennem Lauras professionelle sprogundervisning og indføring i La Dolce Vita levereglerne. Italiensk tilpasset mit niveau, præsenteret på en charmerende og empatisk måde af Laura."

— Bo Sloth

"Jeg har haft den store, lærerige fornøjelse at have et italienskkursus hos Laura. Jeg sætter især pris på Lauras fonetiske læring, dygtige gennemgang af grammatik og vores spændende samtaler om italiensk kultur og historie. Med Lauras baggrund har jeg også fået et godt indblik i dagligdagen i Italien. Jeg kan varmt anbefale Laura, uanset om man ønsker et almindeligt italienskkursus eller ønsker at få viden om særlige emner indenfor italiensk sprog og kultur. Udover sin dygtighed og store viden er Laura også utrolig sød, og man hygger sig altid i hendes selskab, så tiden flyver afsted."

— Gitte Moesgaard Jensen

"Jeg har fået intensiv undervisning i forbindelse med jobstart i Italien med skræddersyet fagterminologi til at begå mig på arbejdspladsen fra dag 1. Laura har også sat mig indgående ind i kulturforskellene og hjulpet mig med min italienske kontrakt. Fordi Laura er en yderst dedikeret og stræbsom underviser, der ihærdigt sætter læring i system, har det været meget lettere for mig at danne mig sprogligt og kulturelt overblik. Mine varmeste anbefalinger."

— Alexander Grandal, fagottist i Orchestra Sinfonica Nazionale Rai

"Vi har været igennem et onlineforløb med Laura og sikke en online-gennemslagskraft! Dit nærvær gennem skærmen er helt utroligt. Din opbygning af lektionerne har gjort, at vi har fået en god grundlæggende forståelse af og en grundig introduktion til det italienske sprog. Vi har nu et virkelig godt grundmateriale at arbejde videre med, som vi finder meget brugbart. Vi oplever at have nået meget på kort tid, og som nu gør os i stand til (så småt) at kunne samtale og gøre os forståelige på italiensk."

— Charlotte Bonde-Hansen og Jørgen Thomsen

"Efter at været gået i hårdknude med mit italienske, hjalp Laura mig videre med en strategi for fortsat positiv læring."

— Morten Nielsen

"Jeg har tidligere udelukkende lært italiensk af rent italiensktalende undervisere. Men mit forløb hos Laura, der ikke bare mestrer begge sprog til perfektion men også har en dejlig "nørdet" tilgang til sprog, udtale og lyde, har givet mig en ny oplevelse og forståelse i min indlæring. Mit italiensk er blevet bedre, og jeg forstår nu, hvorfor jeg indimellem fejler og kan dermed korrigere mig selv. Jeg kan stadig blive dygtigere og kan ikke forestille mig nogen bedre metode til at opnå dette på end at fortsætte i endnu et forløb hos Laura."

— Maria Voss Kyhn, overlæge og Ph.D