At læse poesi hver dag er jo en del af mit arbejde som lyrisk translatør og diktionscoach, og når man som jeg er til smukt sprog og lækkert konstruerede sætninger, er mit selvskabte drømmejob selvsagt en svir. Nogle ord er ligegyldige, mens andre ikke vil glemmes; det er dém, der rammer dig og har direkte adgang til din hjerne og dit hjerte. De kan blive hos dig i dagevis; drille dig eller nære dig; og hvor findes der mange vidunderligt smukke og finurlige ord, som ikke finder vej til os i hverdagen, i vores praktiske og forfladigede sprog. Selvfølgelig er det vigtigt med klar og utvetydig kommunikation i hverdagen, hvorfor det (måske) berigtiger at sløjfe sprogkrøller og knopskydninger, men når vi negligerer sprognæring andetstedsfra, kan vi til sidst kun udtrykke os forfladiget, og fra dét sted bliver det svært at udtrykke følelserne klart og utvetydigt. Hvor er der mange, der mestrer førstnævnte type kommunikation og fejler stort i sidstnævnte og oplever at blive misforstået. Lidt poesi i ny og næ kan måske være medicinen? Store ord… men hvorfor ikke hente hjælp i operalitteraturen, der beskriver den ene følelse efter den anden, på vers og til sang? Øv dig i at smidiggøre dine formuleringer, som du ville smidiggøre dine muskler: Stræk og bøj og hiv og sving! / Perfektioner dermed din ytring 😉
Læs poesi med disciplin/
som din medicin/
mod matte ord og tungevridning/
vil du højne dit sprogregister uden gnidning/
og mærke din verden åbne sig/
og forståelsen inkludere dig/
når du bruger lidt tid på dine ord/
bliver glæden umådelig stor/
og når du smidiggør dine formuleringer/
frigør du dine blokeringer/
at jonglere med ord skaber fred på jord/
for når vi kan tale nuanceret til hinanden/
ophører modstanden.