Boganmeldelseraf Lauras Blogprosa

“I 2015 startede jeg som absolut begynder hos Laura Valesin, hvis undervisning, skulle det vise sig, fik stor betydning for min vandring ud af de stort set ubetrådte stier, som det italienske sprog på det tidspunkt var for mig.Laura er en særdeles dygtig sprogunderviser, som ved siden af en imponerende faglig ekspertise også er en meget reflekterende underviser. Hun samler hele tiden nye erfaringer, som hun anvender i sindidaktiske tilgang. Disse erfaringer og observationer har hun løbende skrevet om i sin blog, og de bedste af disse har hun udgivet i en publikation, “Lauras blogprosa”.I forordet betegner Laura selv indholdet som guldkorn, hvilket det i sandhed også er. De små tekster kan alle læses uafhængigt af hinanden, og der er tekster til enhver af de sindsstemninger, man somsprogstuderende rammer ind i på forskellige tidspunkter. Der er opmuntring til perioder, hvor man hænger med hovedet for eksempel afsnittet om den perfektionistiske trold, som for mange studerende, inkl. undertegnede, kan være en virkelig spoiler. Der er små betragtninger over grammatiskekonstruktioner, som i bloggen om konjunktiv i forhold til subjektivitet, og der små og kloge sammenligninger med sprog og bageopskrifter samt med sprog og matematik. En ting går igen gennem hele bogen: vær glad for dét, du kan, brug det og vær stolt af de fremskridt, du oplever. Et positivtlæringssyn, der også gennemsyrer Lauras undervisning, og som giver den studerende lyst til at fortsætte, trods bump på vejen. Bogen kan med stor fordel hives frem af reolen, når der er brug for et klap på skulderen eller en filosofisk synsvinkel på det at tilegne sig et nyt sprog. Som Laura skriver: “Med nysgerrighed og accept åbner vi generelt døre men krydret med sprog, gøres afstanden mellem mennesker kortere, og dét er et meget vigtigt es at have på hånden i vor tid”. Jeg kunne ikke være mereenig. Hermed mine varmeste anbefalinger af “Lauras blogprosa”.”

— Jens Boldt

“Et must for italienskkursister og undervisere!Lauras blogprosa er en smuk, hvid og sart bog, som jeg i starten bladrede og læste i med forsigtighed for ikke at lave æselører og sætte fedtfingre. Nu et år senere efter en del gennemlæsninger, tager jeg bogen i hånden med nyvaskede hænder, for der skal være orden i tingene.Bogens ”blogindlæg” er velskrevne og præcise. Laura har mange gode pointer, der er øjenåbnere for mig:- Som glad italienskkursist, der elsker Italien, har jeg med glæde og fornøjelse læst om, hvorfor italiensk lyder smukkere end andre sprog, at hukommelsen ikke forfalder med alderen, at der er mange måder at lære sprog på.- Som frustreret italienskkursist på ”kravlestadiet” er det godt at få at vide, at det er helt normalt for en dansker at få ondt i halsen, når hun begynder at tale italiensk, at alle er bange for at fejle, og at man skal glæde sig over, hvor langt man rent faktisk er kommet i indlæringen på trods af frustrationen over ikke at kunne nok.- Som lidt doven og antiautoritær italienskkursist ved jeg jo godt at: Man skal læse og renskrive noter, og at man skal terpe, så man har en basispakke af ord og vendinger, der bare skal sidde på rygraden.- Som sprog og kulturnysgerrig italienskkursist sætter blogindlæggene ord på den øgede sprog- og grammatikbevidsthed jeg selv har fået både på dansk (og mine øvrige fremmedsprog) og bevidsthed om, at ord og talemåder af og til er anderledes på italiensk, ikke er for at drille mig lille kursist, men som udtryk for lidt anden måde at se verden på.Og jeg kunne fortsætte…- Som holdunderviser har Lauras blogindlæg om at se den enkelte kursist, om at lære forskelligt og om holdet som symfoniorkester, givet mig stof til eftertanke og refleksion.Mit eksemplar af Lauras Blogprosa er nu blevet læst mange gange og er fuld af gule post-its, så jeg let finder yndlingsindlæggene (og et par pink til mine alleryndlings).Læs den og bliv klogere. Læs den og erkend, at det ud over at være sjov og givende også kan være svært og frustrerende at lære et fremmedsprog og husk at: ”for at lagre fremmedord må de opfattes ca. 20 gange og anvendes ca. 80 gange”.”

— Anette Lundskov Eriksen

“Lauras blogprosa er en lille bog på godt 100 sider, der ligger godt i hånden, let indbundet i knækket hvidt og med titlen i sirlig skrift nedadtil på omslaget, der i øvrigt prydes af et smukt slynget "L" udstanset i det bløde papomslag. Æstetikken er i top! Lauras kontrafej pryder beskedent inder siden af omslaget. Hun kalder sig selv for pædagogisk formidler (sprogunderviser) med alt hvad det indebærer, og underviser voksne i italiensk, som også er hendes andet modersmål. Bogen udgøres af 33 relativt korte indlæg, hvor sprogindlæring er det overordnede tema, der behandles ud fra talrige vinkler. Indlæggene er fyldt med kloge betragtninger og gode råd, der kan bruges uanset hvor på sprogindlæringstrappen, man befinder sig på. Som eksempler på de varierede emner, der tages under behandling, kan nævnes sproglig bevidsthed, grammatik, stemmetræning, kognitiv lingvistik, kropssprog, nøgleord, ’angsten for at fejle’, sprogopvækst, barrierer for indlæring, ’valensteori’ etc. Et overflødighedshorn af specifik viden, knivskarpe iagttagelser og årelang erfaring. Indlæggene er skrevet i et letflydende, smukt og varieret sprog og er fyldt med talrige små forklarende fortællinger (”allegorier”) og billeder. Om sprogbehandling: ”Indsamle, simre, presse, si, tilsmage og gemme”. Om grammatik: ”Ud på køkkenbordet med ordene”. Om basal indlæring: ”Vi må installere og arkivere, før vi kan aktivere”. Læsningen er en sand nydelse!Lauras musikalitet gennemsyrer denne lille bog, og for mig var læsningen derfor også en ’musikalsk’ rejse. Som præludier af Chopin i dur og mol, med crescendo og diminuendo, presto og adagio.Læs den!“

— Ole Køhler

“Når jeg læser Lauras blogprosa, læser jeg med stor fornøjelse en række velformulerede og præcise indspark til indlæring af italiensk, samt til livet generelt. Lauras tekster giver både inspiration og motivation til studerende af det italiensk sprog, men giver også anledning til selvrefleksion på mange andre niveauer.Teksterne indeholder hver især deres velovervejede og brugbare budskab. Som læser er man tvunget til at dvæle ved hver enkelt tekst, og reflektere over den før man læser videre. Lauras lette sprog og hendes altid klarer formuleringer, giver anledning til refleksion over både sin egen indlæring af italiensk, men også på et mere spirituelt plan, til refleksion over livet.Det tog mig nogle måneder at komme igennem bogen, simpelthen fordi det ikke er muligt at skøjte hen over kapitlerne på kort tid, uden at stoppe op og tænke. Hvilket efter min opfattelse, også er et af den mange budskaber i bogen. At tage sig tid og fordybe sig.Mange gange er jeg vendt tilbage og har læst nogle af mine favorit tekster i bogen. Særligt teksterne “Når vi planter et frø”, “Il dolce far niente” og “Det fine i at se tilbage” har givet mig inspiration til at fortsætte med at dygtiggøre mig til italiensk, men også inspiration til arbejde videre med projekter i andre aspekter af livet, som måske kunne synes uoverkommelige og uden resultater.Lauras positive energi, varme og stærke meninger i og om lærerrollen, samt som menneske, mærkes i den grad i hendes tekster.Jeg sender de varmeste anbefalinger til alle, om at læse Lauras blogprosa.”

— Claus Bermann

“Skønne sproglige refleksioner.Det har været en stor glæde og inspiration for mig at læse ”Lauras blogprosa”. Bogen indeholder mange fine og ofte poetiske refleksioner om sproget og de mange aspekter af processen med at lære sprog. Men den handler nok så meget om livet selv. Hav tillid til processen, at turde give slip på tidens greb og turde lave ingenting, boost your brain eller den fine refleksion om angsten for at fejle. Alt handler om livet selv, som sproget også på en måde gør det. Jeg havde ikke tænkt så meget over det, men hvor er det rigtigt, at sproget er en kunstart på linje med andre kunstarter.Nu har jeg ikke selv oplevet Lauras undervisning, men jeg får da virkelig lyst til det! Det lyser langt ud af de fleste tekster, at hun har gjort sig mange tanker om det at undervise og har stor kærlighed til at lære fra sig – en omhyggelig og kompetent underviser.Jeg har anvendt bogen nærmest som en lille andagtsbog med en enkelt refleksion som godnatlæsning. Her er nok at tænke over. Samtidig er det en meget fin publikation, smukt sat op og trykt på godt papir. Også på den måde er den en fryd at sidde med. Den tænder virkelig den sproglige bevidsthed og interesse. En skøn og begavet måde at blive inspireret på.”

— Søren Gleerup Hansen

"Lauras ”Blogprosa” har været fascinerende læsning. Fint komponeret med korte og koncise kapitler med hver deres emne, så de kan læses særskilt. Den lille perle af en bog rummer så mange kloge og lærerige betragtninger, at jeg varmt kan anbefale den både til dem, som lærer italiensk eller underviser i sproget og ikke mindst til dem, som skal starte med at undervise i italiensk: En lille guldgrube for alle.”

— Margrethe Brems