Vi kommer allesammen fra forskellige verdener, med hver vort materiale og hver vor interesse; så det gør mine italienskkursister naturligvis også. Senest en kokkeelev med stor kærlighed til det italienske køkken, som han ønsker at dedikere sin karriere til (rispetto totale!). Alt for ofte har jeg hørt historien om, at “grammatik er bare ikke mig”, så det behøver der ikke være fokus på. Og begreb man ikke grammatik i skolen, er skrækken fulgt med i voksenlivet. Men hvad er grammatik andet end et nyt materiale, vi skal stifte bekendtskab med? Ligesom kokkeeleven må lære sine køkkenredskaber at kende, fødevarekategorier og ‘ hvad går godt med hvad’, er grammatikken sprogets materiale, hvor vi nødvendigvis må lære ordene at kende for at vide, hvad der passer godt sammen, hvad der ‘smager grimt’, og hvad der ‘smager godt’. Ud på køkkenbordet med ordene, så vi kan se, røre og kategorisere. I undervisningen med kokkeeleven stod det lysende klart, at de grammatiske forklaringer er helt det samme som opskrifter – og de er altså gode at have, når man prøver noget nyt første gang. Med tiden kan man efterhånden de forskellige opskrifter udenad og giver os i kast med nye variationer og krydrer lidt hist, lidt pist, ligesom vores sprog også helt naturligt bliver mere og mere nuanceret og avanceret – når vi har forstået materialet. Indtil da er det skønt med en kogebog…
