I matematiktimerne i skolen lærte vi at bruge lommeregner, så vi nemmere og på kortere tid kunne løse skriftlige opgaver. Til brug for sproglige, skriftlige opgaver lærte vi at bruge ordbogen rigtigt. Lommeregner og ordbog er begge virkelig gode redskaber til det skriftlige univers, men når det kommer til det mundtlige univers; det daglige, udadvendte og spontane liv, må vi altså kunne lidt hovedregning og lidt grammatik. Selvom der er både lommeregner og ordbøger på alle mobiler i dag, kan vi jo ikke sætte livet på pause for at slå op. Det synes jeg er vigtigt at tænke over som voksen, der er i gang med at tilegne sig et nyt sprog. Fint nok at sidde derhjemme i hulen og nørde med ordbogen, men der er en grund til, at vi praktiserer og repeterer: nemlig for at alt dét i bøgerne skal arkiveres i hjernen og sproget aktiveres spontant. Vi må installere og arkivere, før vi kan aktivere. Og i takt med at der arkiveres, jo større evne opnås der til at formulere sig ud af og rundt omkring sorte pletter af endnu ikke installeret materiale. Sprogets privilegium i modsætning til matematikkens er netop muligheden for at anvende forskellige formler til at opnå flere, korrekte løsninger på forskellige sproglige niveauer. Hvert niveau har sine løsninger. Så kan du fifle med de avancerede, nuancerede formuleringer med ordbog derhjemme eller til undervisningen, men da der er ikke kun ét facit, er det faktisk decideret forkert at slå sig selv i hovedet over en forsimplet løsning, hvis den vel at mærke er grammatisk korrekt. Og hvis du tænker matematisk og godt kan lide at sætte to streger under, så glæd dig over, at du kan sætte to streger under mange sproglige resultater. Hvis din grammatik ellers er korrekt, giver det dig jo faktisk langt mindre sandsynlighed for at fejle! Pensaci!

Share →