Il mio calendario italiano 2024

249 kr.

Kategori Tag


Share
Beskrivelse

Kalenderen er udsolgt med gentrykkes ved bestillinger på minimum 4 stks. (Produktionstid 1 arbejdsuge).

For første gang på dansk foreligger nu muligheden for at følge det italienske kalenderår med alle dets begivenheder og med plads til egne observationer i forhold til lokale skikke, hvor man kommer.

Fra forordet: 
“Med denne lille kalender over tilbagevendende italienske begivenheder ønsker jeg, at du, som elsker Italien og kommer der ofte, bogstavelig talt vil notere dig årets gang, hvor du bevæger dig og dermed gøre den helt personlig for dig. De nationale helligdage, hvor alt ved lov er lukket, er markeret med stjerne. Derudover finder du højtider og helgendage – hver dag har faktisk sin egen helgen, og har du et kristent navn, kan du finde din navnedag og måske begynde at fejre den, som mange italienere gør (“la celebrazione dell’onomastico”). Kan alle ikke bruge en ekstra fest? Hver måned er der plads til dine observationer (“le mie osservazioni”), hvor det vil være oplagt at nedskrive festen for den lokale skytshelgen (“la festività locale del Santo Patrono”) og fejringer af forskellig høst (“le sagre della zona”). Alle dage lyder som en fest på italiensk: Søndage og helligdage hedder “giorni festivi” og almindelige hverdage “giorni feriali”. Og måske bør alle dage være en fest? Om ikke andet så i det mindste fra du slår øjnene op hver dag…
Rigtig god fornøjelse.”

Format: Liggende A4 (21×30) med spiralindbundet ryg – miljøvenligt tryk og papir