Når det kommer til holdundervisning skal mange mennesker på én gang spille sammen; og her er undervisereren ikke anderledes fra en dirigent, der med ørnens overblik og skarpe fokus fører kursisterne igennem repertoiret fra første til sidste taktslag med sit kridt. Her skal ydes i fællesskab, og hver stemme er lige værdifuld – fra den reneste triangel, over den sprøde tværfløjte til den brummende tuba. Den gode underviser ved præcis, hvad han kan og bør kunne få ud af hver stemme og mod opnåelsen af dette, øves der ihærdigt hver uge. I øverummet er alle indstillet på at lære, perfektionere og bidrage. Det er ikke et rum for solister (som ved, de skal have privatundervisning). Det er et rum for sammenspil. Og her sludres og hygges der før og mellem timerne og studeres koncentreret, når timen er i gang. Som med visse instrumenter er det visse personligheders natur at dominere, men de indtager deres plads på holdet og bliver peget på, når dirigenten finder det fordelagtigt, præcis som hun peger på den stille, når der er brug for dét. Vær tro mod din stemme og vid, at underviseren nok skal få dig i spil. I musikken er de langsomme, stille satser oftest de sværeste, idet de simpelthen kræver et nærvær, som ikke kan skjules af selv den vildeste teknikfærdighed. Det er ikke flottere at tale hurtigt, fordi man tror, det skal lyde sådan. Det er derimod flot at have mod til dvæle ved sin indlæring; smage på ordene, tage dem til sig, indlære i det tempo, der passer sig bedst for den enkelte. You do your part! Mød forberedt op med fokus på stoffet og venlighed over for alle medspillere, og deltag så i dit selvvalgte (!) fællesskab, med respekt og omsorg for det skrøbelige rum, hvor folk kommer til at fejle og skal op på hesten igen. Dét er dit bidrag, og underviserens: at holde tonen og niveauet for frembringelse af skøn musik.

Share →