Bagsiden af glæden ved at studere italiensk og ivrigt ville øve det på ferierne i Italien er skuffelsen over at blive opfattet som en udlænding af italienere, der uden at anerkende din indsats forudindtager, at du ikke kan italiensk. Disse personer kigger nok på dig, men de ser dig ikke rigtigt. Og er der noget mere nedslående for italiensk-entusiasten end at blive blokeret i sin talestrøm af en italiener, der svarer på engelsk? I forvejen føler du dig nok sårbar og, idet der slås om i engelsk, behandlet som et barn, der rækker hånden frem for at røre ved noget men i stedet får en verbal lussing. Salt i det åbne sår. Hvor har jeg hørt mange af disse historier fra italienskkursister, der nedtrykte og decideret flove fortæller om den sproglige mur, de er stødt ind i i Italien. Det må dog aldrig tage modet fra dig eller glæden ved din indlæring. Whatever you do, don’t stop! Tag det aldrig personligt. Størstedelen af disse møder vil højst sandsynligt finde sted med mennesker, der arbejder i servicebranchen i de store byer, og som turist begiver man sig jo rundt de steder – på hotel og restaurant osv. De er jo ansat til at hjælpe, så skønt det i den grad er misforstået hjælpsomhed, vil det som regel være velmenende, når de slår over i engelsk.
I skal vide, at jeg kender muren selv: I København, hvor jeg er fra, oplever jeg ikke sjældent at få kommentarer om mit flotte danske sprog. Typisk mig bliver jeg helt paf, når det sker, og virker på den måde endnu mere udansk, fremmed. I Venedig, hvor jeg også er fra, har jeg oplevet at blive kaldt ‘la straniera’ og på rejser i hele Italien, har jeg set italienere nikke forstående til min danske herkomst, fordi jeg ‘jo er så lys’. I Danmark har jeg altid hørt det omvendte – at jeg ligner en italiener. Med årene er jeg begyndt at sige, at jeg er ‘dobbelt’ i stedet for halv, fordi jeg taler flere sprog og hører til flere steder. Touché! I en tid hvor ‘verden er landsby’, som man siger på italiensk (il mondo è paese), og hvor teknologien har nedbrudt rigtig mange mure mellem mennesker, er sproget stadig en mur at bestige  – for nok kan vi være helt tæt på hinanden uden at flytte os, når vi skyper med den anden side af Jorden, men uden sproglig formåen er distancen stor og kløften dyb. Sprog er nøgler, der åbner døre og grunden til, du ikke må give op. Uden for de (få) store italienske byer er der masser af italienere, der ikke kan engelsk, der byder dit italienske hjertelig velkommen;-)

Share →