Vi kender alle dét at lukke øjnene for dermed at lukke af for alt ydre og vende blikket indad for at koncentrere os om vores egen, personlige musikoplevelse. For at se musikken med det indre øje. For at blive opmærksom på kroppens reaktion på musikken og på hele vores sanseapparat. En meget behagelig og positiv måde at opleve musik på…
Men hvordan ser musik ud med åbne øjne? Hvad hvis der er en masse at opleve med åbne øjne?
For et halvt års tid siden fandt jeg ud af, at jeg er synæstetiker, hvilket betyder at have krydsaktiverede sanser og at opleve en sammenblanding af sanser, der normalt ellers indtræffer hver for sig. Synæstesi (af gr. syn-: “sam-“, og aesthesis: “sansning”) kan fx komme til udtryk ved at høre farver, se lyde og smage berøringer. Samsansningen er konstant over tid, således at en tone for synæstetikeren altid har den samme farve. Siden jeg var lille har jeg fx altid set bogstaver, tal og noder i farver. Det er noget, der sker automatisk – ikke noget man kan vælge. (Rent faktisk kan synæstesi optræde under påvirkning af LSD, så forestil jer bare, hvor syret jeg oplever verden!) Det er endnu helt nyt inden for neurologi- og hjerneforskning, så der findes endnu ingen velfunderet forklaring på den sjældne synæstesi (- der tidligere blev bortforklaret med en livlig fantasi eller psykisk sygdom) men man ved, det drejer sig om en kompleks hjerneaktivitet. I mit tilfælde mærker jeg, når jeg ‘udsætter mig’ for klassisk musik, at luften, jeg indånder, ændrer karakter og på en måde bliver tykkere, fordi den udfyldes med toner og farver og bevægelse, som jeg ser med åbne øjne. En klang kan eksempelvis se brun ud og føles tung og smage tørt i munden. Jeg er af den opfattelse, at den kombinerede sanseoplevelse af musik påvirker kroppen, når den med sine svingninger rammer vores magnetiske felt omkring os eller kommer ind i os via vores vejrtrækning (synæstetiker eller ej!). På den måde kan klassisk musik anvendes terapeutisk og have indflydelse på vores psykiske og fysiske velbefindende. Går du ikke også som regel fra en koncert med fornyet energi og veltilpashed? Jeg er ingen videnskabelig forsker men forsker i mine egne oplevelser og glædes umådeligt, når videnskaben pludselig kan bevise og forklare noget, jeg altid har haft med mig. Jeg italesætter fænomenet, fordi det er virkeligt for mig – og dermed sikkert også for andre. Måske kan du opleve nogle af disse ting til din næste koncert?
