I de små 9 år jeg efterhånden har undervist voksne i italiensk, har jeg bemærket én fællesnævner, som gør mig ubeskriveligt glad: Det bevidste tilvalg af glæde, nydelse og lykke. Italien er en skattekiste af interesseområder, der gør folk glade! Kærligheden til sproget, til maden og vinen, kunsten, naturen, musikken… Italien og italiensk svøber mennesket i skønhed og nydelse og bidrager med det drys af la dolce vita, som gør livet så godt.
Med beslutningen om at starte til italiensk ligger for de fleste også beslutningen om, at livet skal være godt. For flere har det ligefrem været ‘en vej ud’ af trivialiteterne; noget nyt måtte ske! Som en god privatkursist engang fortalte, manglede han simpelthen noget smukt i sit liv. Han vendte sig mod Italien, nærmere bestemt Toscana, købte et hus på en bjergtop og begyndte så til italiensk. En anden havde været ked af det et stykke tid og vidste, han måtte gøre noget godt for sig selv for at få glæden tilbage. Det blev til et ophold på en sprogskole i Rom og efterfølgende ugentlig undervisning hos mig. Andre igen har fundet kærligheden i Italien og tilegner sig kærestens sprog som den nødvendige nøgle til at lære sin elskede bedre at kende. Kan man egentlig forestille sig noget mere romantisk? Så lige meget hvilken indgang man har til at lære italiensk, er det altid baseret på et forudgående hjertevalg. Og når voksne vælger noget til i deres liv – uden at skulle til eksamen, men bare for at lære og leve og nyde imens – opstår der nogle ret fantastiske møder, som jeg, som underviser, er så privilegeret at være vidne til. Heja for hver enkelt kursist, der har gjort sig denne kærlighedsinvestering!
